Boxland og tilbageblik

Nu er jeg ved at være der, hvor jeg skal se, om andre end mig og mine kan lide mine billeder. Den ukendte frk. Hansen, som jeg kalder hende. På billedhylden står de nyeste ting, som lige skal bestå "god nok" prøven, inden jeg står i min container i Boxland 16.aug., 17.aug., 23.aug. og 24.aug.

Det har været en vidunderlig rejse at komme i gang med at lave serigrafisk tryk, male med Ecoline vandfarve, skære viskelæder tryk, tegne med Molotov og Posca tusser i et omfang der enkelte gange har holdt mig oppe til kl. 24.30 om natten for derefter at sove til kl. 5.30, hvor jeg skulle op og på arbejde (inden sommerferien). Jeg har været i flow.

Det dejlige ved at lave mine billeder har været, at ideerne nogen gange føder de hinanden. Inspiration (big times) fra alle kanter, lyttebøfferne ude, øjnene åbne, farvekombinationer alle vegne. Tænke. Tænke. Tænke. YES, det er sådan det skal være og NO NO, dur ikke.

Du skal være hjerteligt velkommen i containeren ved Carlsberg. Der er restaurant, café, Beach og klatrepark nær ved og meget andet.

morgenstund har guld i mund

Mens mine morgener stadig er lange og lyse er der tid til at lave eksperimenter. Som med så meget andet gælder det om at stoppe på det rigtige tidspunkt. Jeg var helt tilfreds med mine granskovs-kloder, indtil jeg fik den idé at trykke viskelæderfugle på. Dér sprang kæden altså af. På den igen, Sonnyboy...

 

 

Det var bedre; en klode med granskov. Træerne har nye lysegrønne skud

 

 

 

Og endnu én...

 

 



Danske heltesagn #2

Det kræver sin kvinde at lægge trykrammen over et gammelt papir og rakle farve gennem polyestervævet, og det kræver nogen spekulationer at vælge det rigtige tryk og lægge det rigtigt.

"De fleste af Billederne er tegnede 1852 og 1853 til "Illustreret Danmarkshistorie for Folket". citat: Danske Heltesagn 1901 G. E. C. Gad, København MCMI. Tegninger af Lorens Frølich. De serigrafiske tryk er naturligvis mine.

"Kong Svend fanged af Jomsvikinger"

Et slag

"Rolf Krake" (1. tryk)

"Rolf Krake" (2. tryk)

"Regnar Lodbrogs frieri"

"Øder og Sigrid" (1. tryk)

"Øder og Sigrid" (2. tryk)

"Hakon Jarl ofrer sin søn" (1. tryk)

"Hakon Jarl ofrer sin søn" (2. tryk)

Arg... Hvor der handles, der spildes, men hvorfor lige netop med "Hagbart og Signe"?

Arbejderne står sig bedst i glas og ramme.

Danske heltesagn med tryk

Så er jeg hoppet ud i det, jeg har betrykt mine gamle danske heltesagn fra 1901...

... og kunsten består primært i at få placeret trykket smukt men også, så der ikke er noget der dækker over væsentlige detaljer i billederne. Det føles lidt som helligbrøde, men det føles også skønt.

nye billeder med tryk og ecoline

Mens to lykkelige og nøgne drenge pjaskede med vand i haven efter at have fået en ordentlig tur med vandslangen, kunne jeg lige nå at trykke lidt i køkkenet på trods af, at varmen driver mig rundt i manegen:

Berlin #2 og et stort papir held

Min sidste beretning fra Berlin handler bl.a. om en detalje ved Fernsehturm, som jeg ikke havde hørt før. Tårnet var jo øst Tysklands varemærke eller imponerstok, om man vil, og da det stod færdigt, viste det sig, at når lyset fra solen falder i en bestemt vinkel, spejles lyset i belægningen på kuglen og danner et kors. Det var man ikke helt glad for, så arkitekten arbejdede hård på at fjerne denne uforudsete "detalje" dog uden held. Det morede nogle sig over, og fænomenet blev/bliver kaldt "pavens hævn", for alle de kors man havde fjernet fra byens (landets?) kirker. Kirkerne lod man dog stå. Og tænk om ikke lige netop jeg kom forbi, da korset viste sig.

Jeg var netop på vej fra Nationalmuseet (Deutches historisches museum), hvor jeg havde været, for at mødes med min lille familie der havde været på Teknisk museum, da det skete.

Og Nationalmuseet vil jeg lige fortælle lidt om. De har netop nu en ret interessant fotoudstilling om republikkens selvforståelse eller rettere, det ansigt man ønskede at vise udadtil. To fotografer blev brugt ved flere lejligheder til at dokumentere befolkningens fremgang, arbejdsvilkår, turisme m.m. og dette i farver, som en særlig virkningsfuld pointe.

Forsidebilledet her er fra det katalog jeg købte. Glade mennesker, optimisme, turister fra alverdens lande, fremdrift, ligestilling osv.

Der er noget pudsigt og dragende over denne her slags fortællinger, som er svært at ryste af sig. Med andre ord: propaganda virker, også selv om den var tiltænkt andre mennesker end nutids-mig,  misforstå mig nu ret...

Men så igen, så er det total morsomt at more sig over datidens idé om virkelig lækker mad. Læg mærke til opstillingen og konservesdåserne: (billederne er fra kataloget)

Til sidst vil jeg fortælle om det held der er løbet min vej mht. papir til nye tryk. Jeg drømmer jo om at finde nogle store arkitekttegninger (gamle) eller noget lignende.  Vi er netop vendt hjem fra bedsteforældrenes sommerhus i Løkken. De følger jo også lidt med her, så de spurgte til det papir, jeg går og sukker efter, og om jeg måske kunne bruge nogle ældre søkort fra Grønland, hvor de boede i 36 år, sejlede og kørte hundeslæde og hele butikken. Om jeg kunne? Så nu venter jeg spændt på, at et eksemplar kommer med posten, så jeg kan besigtige det. Men jeg har en stærk formodning om, at det er lige den pære i turbanen, jeg har drømt om. Nøj, hvor jeg glæder mig.

I mellem tiden har jeg forsigtigt skåret siderne ud af "Danske Heltesagn" fra 1901, som jeg forsøger mig med at trykke på. Jeg gik bort fra de danske kriminalsager. Det var en kende for makabert til mig. Så lige nu trykkes der på "Skjold", "Uffe den spage", "Hroar og Helge"-tegninger/tekst og flere til. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg er ude i en dødssynd?! Nå, det får være. Måske der bliver tale om nogle værdigfulde arbejder :)

Da Eske havde soppet lidt i Vesterhavet, byggede vi et snegleslot med tang, muslingeskaller og sten. Vi tullede rundt om værket længe i stilhed og puttede på og tog fra og puttede på. Da vi var trætte af den friske havluft, begav vi os over klitten til sommerhuset, gennem marehalm og sand. Det er en strabadserende omgang, så vi gik bare stille bag hinanden, da Eske pludselig begynder at synge: "Hare Krishna, hare rama, rama rama, Krishna Krishna..." Jeg sendte et "Halleluja" mod guderne og Georg Harrison og nød hvert et sekund med tilbageholdt sprut, der pressede sig på på mine læber.

BERLIN ungdomshero, tvetydige toner og gode historier

Jeg vidste godt, at jeg ikke ville finde David Bowie underground i Berlin, men i mit indre univers er Berlin=David Bowie. En tilstand, en grundtone om man vil. Så jeg måtte nøjes med denne plakat, som til gengæld hang over alt og især omkring Bahnhof Zoo ("Christiane F", for de der er gamle nok).

Berlin er for børnefamilier på en eller anden måde. Mikael siger, at "undergrunden" er flyttet uden for city, fordi de larmede. Men det passede os så helt fint, for vi er jo en småbørnsfamilie... Men jeg gik alligevel rundt med den her indre vinylplade på grammofonen: "... we can be heroes, just for one day (...) We can beat them, just for one day".
Og som med så meget andet, giver ting jo mening, når de gør. Og det "Heroes" har betydet for mig som ung gav pludselig igen mening, når jeg tænker på vores søn og den ufravigelige sandhed, der ligger og lurer i fremtiden: adskillelsen. Snøft snøft, som før med ham Bowie og mig.

Men familievenligt, det må man sige. Især Prenzlauer berg, hvor vi boede. Legepladser over alt, masser af børn og... Ja, Islands Brygge, vil jeg sige, på den New York agtige måde.

Og så er man sammen på den fortættede måde, kun os, på eventyr i det fremmede.

Men jeg har inspiration med hjem: Alle de mest kreative sjæle synes at have søgt mod Berlin.
På det lokale søndags loppemarked i Prenzlauer berg, langs med muren (pist borte muren), fandt jeg ham her Peut Etre. Ja, det kalder han sig altså. En fransk vildmand, der laver serigrafi og meget andet fedt. Jeg takkede min sparsommelige natur for at have tilbageholdt en god slat penge til denne vores sidste dag i Tyskland i det håb, at jeg ville finde guld på loppemarkedet. Det andet billede, det med spanden, er ca. 2 meter langt.

Han fortalte mig, at han ikke bruger kemi overhovedet for at lave sine tryk. Det lyder jo miljørigtigt og helt i tidens ånd. Imidlertid skriver han på sin hjemmeside, at han laver: "Arsenik prints". Tine likes. En mand med flere hoveder :)

... fotsættelse følger!

Fejl er roden til...

... legestue!

Jeg kan ikke brede min hånd ud til et 30 cm bredt og jævnt tryk, så der kom for lidt farve til højre. Jeg desperat-reddede den ved at lægge rammen på igen og tog chancen. Resultat: dobbelttryk. Kasseres.

Jeg kunne godt trykke jævnt på hele bredden, men farven viste sig at være for lys. Kasseres.

Jeg skulle have strøget stoffet først, bl.a.... Kasseres.

Fine tryk, men eksperiment udviklede sig til legestue. Kass... ved ikke rigtigt!

Nå1, Nå2 og Nå3 kalder jeg disse billeder fra legestuen. "Nå, så kan det osse være lige meget. Jeg leger" :)

Og sådan er det. Livet er en legestue. Det er da tåbeligt at have det anderledes. Og så fungerer denne tilgang jo fint som søforklaring. Sønnen syntes i hver fald godt, at han ville have en af dem med kugler i træet.

Ecoline med pust, Ecoline dryp fra højden, Posca tusser og et enkelt serigrafisk tryk.

Og lige pludselig synes man, at den sidder i lige i øjet. En oplagt børneværelses-kandidat!

På den igen og beholdere til maling

Det tager mig et par dage at komme rigtigt ned i gear, når sommerferien begynder, det gør det altså bare. Men så vågner jeg også op til dåd. Nye streger, nye tryk og bedre forhold for husets kaffekopper og krus. Det går nemlig ikke i længden at bruge kaffekopper til opbevaring af akrylmaling. Dvs. det fungerer egentlig meget godt, hvis ikke det var for det faktum, at vi ikke har noget at drikke kaffe og te af andet end dybe tallerkner.
Så min elskede fandt nogle billige plastbeholdere i Tiger, så nu ser det helt professionelt ud... i mine øjne altså.
Og dem er der ikke noget i vejen med, altså, hvis det ikke var for det faktum, at optikeren foreslog skærmbriller, som kan bruges hele tiden. Jeg HAR nemlig haft tiltagende udfordringer med at stille skarp på nært hold. "Hvor gammel er du?" spurgte han diskret. "Eh, jeg er 46 år eller også er jeg 47, det kan jeg faktisk ikke huske: Oktober 67 regne, regne. Jeg tror sgu jeg kun er 46 lidt endnu". Så nu venter jeg på nye 50ér briller, tykt stel, et her-kommer-jeg stel. Lige mig, hvis jeg selv skal sige det.

Fordelen ved sådan en anmassende brille, tænkte jeg, er da at den dækker over de to bekymrings-rynker over næsefløjen. Jamen altså. Der ER aldrig noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Sådan har livet formet sig for mig.