lørdag den 23. august 2014

BOXLAND i sol og regn

Så har jeg haft min debut som container-butiks-indehaver, og det er på alle måder en sjov oplevelse, og jeg gør det helt sikkert igen. Næste gang er det julemarked i Roskilde, og det er indendøre ;)

Sidste weekend stod jeg sammen med Sine, og denne weekend stod jeg alene og havde alle kvadratmeterne for mig selv.
Jeg havde en forventning om en smule regn, så jeg havde medbragt Marcel Proust (bind 2 af 13) "På sporet af den tabte tid", som jeg VIL læse færdig, inden jeg dør.




Jeg fik da også læst et par sider, men pauserne gik nu mest med at bemale sten, som Sine efterlod sidste weekend. Det er en udmærket idé at have noget som kundernes børn kan beskæftige sig med mens mor kigger billeder. I dag var det dog kun mig der fik lov!



Stenene er bemalet med Posca eller Molotov tusser og stenene er fundet ved en strand nær Ebeltoft, de skal nemlig helst være ret glatte og jævne og ensartede for at være gode at tegne på.

Jeg står i boxen igen i morgen søndag og håber og beder til at vejret arter sig...