Siden familiens julefrokost 2. juledag, som vi stod for, har jeg fået total lave-mad-selvtillid og ny energi. I dag har jeg lavet øllebrød med appelsinskal, muscova sukker, kanel og godt med juleøl.
Faktisk havde jeg gruet for frokosten siden forrige års juleaften, hvor vi besluttede, at det var vist vores tur næste gang (2014).
Min svigerfamilie har vænnet sig til hjemmelavet sylte, medisterpølse, grønlangkål og rullepølse, og de tæller en 13-17 mennesker med god appetit, så jeg var ved at dø af skræk på forhånd.
Men, da jeg først havde besluttet, at det kunne jeg ikke overskue (nej, faktisk besluttede jeg, at det gad jeg ikke), blev alting meget lettere. Vi lavede store stege på forhånd, hjemmerørt sild og meget mere på vores måde. Og nu laver jeg mad i lange baner i store mængder, for det kan nemlig bruges i dagevis, er mere økonomisk og smager af mere.
Og nu varer det ikke længe, før vores dreng skal i skole. Han skal have den bedste madpakke, jeg kan overskue og finde på, så jeg bager og forsøger mig frem, og jeg synes det er pænt hyggeligt.
Disse havrekiks var et hit, så dem skal han have med af og til...
... Og mini rugbrød er også et hit. Måske jeg vil bage dem til min egen madpakke allerede fra nu af!
Opskrifterne har jeg fundet i denne fine bog, som min mor gav mig, da Eske var 1-2 år gammel. Det er først nu, at jeg begynder at bruge den. Al min frie tid er gået med kreativitet for mig selv.... og nu vi er ved det:
Jeg er håbløst bagud med at tegne, lave serigrafi et cetera et cetera...
Åh, hvem der bare havde nogen flere timer til rådighed i hverdagen.
