søndag den 21. september 2014

Fotostater nu i par

De fornemme fotostater, som jeg har fået forærende af svigerforældre fra deres tid i Grønland, pryder nu væggene.
Fotostaterne er udsnit af Grønlands vestkyst og har fået 4 serigrafiske tryk på hver og har størrelsen større end A3... A2? og de klæder stuen rigtig fint. Jeg kalder dem "Egedesminde1" og Egedesminde2".
Jeg har i sinde at lave en række mere med andre farve kombinationer.




mandag den 15. september 2014

Julepynt i september og workshop i SOHO.dk

Jeg arbejder med ler i september: fimoler og selvhærdende ler. Jeg forsøger at finde frem til en julepynt til grantræet og til dekorationsgrene i vaser, som både er julede men også mere end det.


 En udstiksform formet som et blad er blevet til en koglelignende pynt af selvhærdende hvid ler fra Panduro hobby, bemalet med akrylfarve, påtrykt viskelæder tryk og siden lakeret inden, de er blevet monteret med organza bånd og perler.

 
 
 
Her er snekrystal udstiks formen blevet til en slags vedhæng til kæde/stjerne?
 

Her havde jeg noget hudfarvet fimoler tilovers, fra den gang jeg lavede marionetdukker, som jeg forsøger mig med. Leret er rullet fladt oven på en hæklet bort som giver denne krokodille lignende mønster...
Om de er julede nok, skal jeg lige grunde lidt over!



Den sidste del af produktionen er endnu ufærdige, men jeg har lavet solhjulet fra den hedenske tradition og andre eksperimenter. Som de ligger der, synes jeg mest de ligner lykke amuletter eller småkager :)

Og så til det med workshoppen.
Jeg har tilmeldt mig en workshop i Kødbyen som handler om at komme ud over rampen med sine ting, hvordan man præsenterer dem/fotograferer dem, og det har jeg store forventninger til.

Det går f.eks. simpelthen ikke at vise sine kostbare frembringelser frem på bagepapir og sammenflydende farver, vel, TINE....?



fredag den 5. september 2014

Tryk på fotostater af Grønlands vestkyst

Nuj, jeg har ventet og glædet mig til at Mikaels forældre skulle sende mig et par kilo post med fotostater af Grønlands vestkyst og andre kort over landet. De boede der i 36 år og Mikaels far sejlede blandt meget andet. Derfor ligger de inde med alle disse kort, som jeg nu må eksperimentere med.

Papiret tager godt imod, selvom det er ret glat, så nu er der kun at tænke sig om og vælge farver og motiver og se, om de er til noget...


 
 

Jer er helt vild med advarslen i venstre hjørne: "ADVARSEL Er ikke søkort".
 
 
 
 

torsdag den 4. september 2014

Marked på Birkelundgaard

Jeg føler mig så godt tilpas med at være blevet "butiksindehaver", at jeg gentager succesen fra Boxland.
På søndag 7. september er jeg kommet med på Birkelundgaards kunsthåndværker-marked i forbindelse med Vestegnens kulturuge. Dette er et lidt andet segment end Boxlands, men det ser jeg kun som en oplevelse. Jeg er slet ikke færdig med at stå med mine ting og sælge ud. Til gengæld har jeg tænkt meget over, hvilke ting jeg skal have med til forskellige markeder, hvem der opsøger den specifikke begivenhed, og hvordan jeg passer ind netop dér, og hvad jeg skal have med og hvad jeg ikke skal have med OG ikke mindst, hvor jeg skal udvikle mig hen fremover.

F.eks. har jeg fået den (muligvis) vanvittige idé, at jeg vil prøve at støbe i beton.... altså ganske små ting!

Markedet har åbent mellem kl. 10-15.

Ja, der er mange veje der fører til Rom, og her er en kok. Han har fundet vejen op på taget, hvor han har sine krydderurter :)

(Restauranten i Folkets park i Malmø)