mandag den 15. september 2014

Julepynt i september og workshop i SOHO.dk

Jeg arbejder med ler i september: fimoler og selvhærdende ler. Jeg forsøger at finde frem til en julepynt til grantræet og til dekorationsgrene i vaser, som både er julede men også mere end det.


 En udstiksform formet som et blad er blevet til en koglelignende pynt af selvhærdende hvid ler fra Panduro hobby, bemalet med akrylfarve, påtrykt viskelæder tryk og siden lakeret inden, de er blevet monteret med organza bånd og perler.

 
 
 
Her er snekrystal udstiks formen blevet til en slags vedhæng til kæde/stjerne?
 

Her havde jeg noget hudfarvet fimoler tilovers, fra den gang jeg lavede marionetdukker, som jeg forsøger mig med. Leret er rullet fladt oven på en hæklet bort som giver denne krokodille lignende mønster...
Om de er julede nok, skal jeg lige grunde lidt over!



Den sidste del af produktionen er endnu ufærdige, men jeg har lavet solhjulet fra den hedenske tradition og andre eksperimenter. Som de ligger der, synes jeg mest de ligner lykke amuletter eller småkager :)

Og så til det med workshoppen.
Jeg har tilmeldt mig en workshop i Kødbyen som handler om at komme ud over rampen med sine ting, hvordan man præsenterer dem/fotograferer dem, og det har jeg store forventninger til.

Det går f.eks. simpelthen ikke at vise sine kostbare frembringelser frem på bagepapir og sammenflydende farver, vel, TINE....?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar