mandag den 30. marts 2015

skolepult i nye klæder

For et par uger siden, ringede naboen på. Mikael åbnede døren og fik spørgsmålet: "Er den her noget for jer?" (en ældre afsyret skolepult), hvortil han prompte svarede "nej tak". Velsagtens fordi vi ikke HAR plads.

Imidlertid glemte han at spørge mig, så jeg kunne bekræfte, at vi ikke har plads og sige pænt nej tak, så jeg sprang op af morfars gamle lænestol, åbnede hovedøren og hoppede ud og ned ad den regnvåde vej i sutsko.
"Hey, nabo, vent lidt, må jeg lige se også" og "nøj, den vil jeg da gerne have". Og sådan blev det. Vi slæbte monstrummet tilbage til matriklen igen og ind med den.

Projektet endte selvfølgelig også med, at Mikael var på byggemarked for at køb træ til fronten og til den lille hylde under skrivefladen, som jo både skulle skrues fast og spartles og så videre og så videre, så mit projekt blev lisså meget hans som mit; selvom han kiggede skulende på mig, da jeg kom slæbende tilbage med pulten, efter han havde sagt nej tak.

Han endte da også med at stå stolt på hovedtrappen for at slibe spartelmassen ned, mens naboen måtte hidkalde ægtefælden: "kom lige ud og se vores skolepult nu!".

Nu står den så; nymalet og frisket op. Eske valgte selv, at den skulle have pletter, og jeg valgte farverne.


Prikkerne er duppet på med en svamp igennem et stykke tykt papir.




Så tog jeg i IKEA for at finde en lammeskindstæppe. Jeg måtte dog nøjes med et fåretæppe i en lysere brun, end jeg havde planlagt. De mørkebrune lammeskind er en snas for dyre, selvom det er til en rock´n´roll skolepult.

Og rigtig glædelig påske til alle jer :)




mandag den 9. marts 2015

Børneomvisning på SMK og nye vinkler på kunst


Eske og jeg tilbragte en lang solrig dag (6 stive timer) på Statens Museum for Kunst i børneværkstederne og med børneomvisning og sikken indholdsrig dag.

Først lavede vi paphuse med limpistol med plastvinduer, kunstkort motiver, flamingo og diverse materialer, hvilket der snildt gik to timer med.
Så gik vi på restaurant, hvor vi ventede på børneomvisningen, hvor vi bl.a. skulle finde fabeldyr og andre fantasy lignende figurer.

Børnene fik bl.a. udleveret hver en kikkert, der gjorde det lettere at nærstudere maleriet med "Skt. Mikael med dragen", der stod som sejrherrer over et fabeldyr, der mest af alt lignede en rotte med fugleklør og yver. Eske rakte hånden i vejret og fortalte omviseren: "min far hedder også Mikael", hvilket de voksne syntes var noget så...

Derefter fulgtes vi rundt i samlingen til andre kunstværker. To piger blev sendt ind i et anden rum, hvor de skulle se og siden beskrive en skulptur, som resten af børnegruppen siden skulle prøve at finde.
 
Børnene blev også bedt om at lægge sig under dette værk og fortælle, hvad de syntes det lignede.
At samtalen endte ved "Hodja fra Pjord" på sit flyvende tæppe var kun en dråbe i havet af børnekommentarer. De var meget optagede af at se det fra frøperspektiv.



lørdag den 17. januar 2015

madpakken og maden og lidt om tiden til alt


Siden familiens julefrokost 2. juledag, som vi stod for, har jeg fået total lave-mad-selvtillid og ny energi. I dag har jeg lavet øllebrød med appelsinskal, muscova sukker, kanel og godt med juleøl.

Faktisk havde jeg gruet for frokosten siden forrige års juleaften, hvor vi besluttede, at det var vist vores tur næste gang (2014).

Min svigerfamilie har vænnet sig til hjemmelavet sylte, medisterpølse, grønlangkål og rullepølse, og de tæller en 13-17 mennesker med god appetit, så jeg var ved at dø af skræk på forhånd.

Men, da jeg først havde besluttet, at det kunne jeg ikke overskue (nej, faktisk besluttede jeg, at det gad jeg ikke), blev alting meget lettere. Vi lavede store stege på forhånd, hjemmerørt sild og meget mere på vores måde. Og nu laver jeg mad i lange baner i store mængder, for det kan nemlig bruges i dagevis, er mere økonomisk og smager af mere.

Og nu varer det ikke længe, før vores dreng skal i skole. Han skal have den bedste madpakke, jeg kan overskue og finde på, så jeg bager og forsøger mig frem, og jeg synes det er pænt hyggeligt.


Disse havrekiks var et hit, så dem skal han have med af og til...


... Og mini rugbrød er også et hit. Måske jeg vil bage dem til min egen madpakke allerede fra nu af!


Opskrifterne har jeg fundet i denne fine bog, som min mor gav mig, da Eske var 1-2 år gammel. Det er først nu, at jeg begynder at bruge den. Al min frie tid er gået med kreativitet for mig selv.... og nu vi er ved det:
Jeg er håbløst bagud med at tegne, lave serigrafi et cetera et cetera...

Åh, hvem der bare havde nogen flere timer til rådighed i hverdagen.