Om mig

"Når man læser gode bøger, kommer man langt ud i verden og dybt ind i sig selv". Dette citat, omtrent, faldt jeg over i mit arbejde som skolebibliotekar i Astrid Lindgrens jubilæumsår. Og det siger meget om at fortabe sig, bruge fantasien, forestille sig.
Sådan har jeg det også, når jeg tegner, skaber, kreerer eller giver liv til en dukke f.eks. Alle der gør det, ved det. Det giver mening. Længere er den ikke.

Jeg tegnede en del som barn i 70´erne men lagde det siden på hylden i en del år. Jeg er vendt tilbage til tegninger og kreativt arbejde i perioder, men det blev aldrig det, jeg gjorde mest. Til gengæld har jeg læst tonsvis af bøger.
Hvorfor jeg har taget tråden op igen med at være skabende i billeder og andet...? Jeg tror, det er fordi jeg blev mor (i en relativt sen alder (42)). Det ændrede på så meget, og nu giver det mening at skabe noget for at skabe mig.... for vores barn.
Jeg ved ikke, måske er det lidt banalt og helt igennem gennemsnitligt. Det rokker ikke ved, at det er sådan det er, og jeg er langt udover "er jeg nu original nok"-stadiet. Moderskab har bragt mig en fundamental tyrkertro på, at jeg er præcis, som jeg skal være. Eller er det alderen, der gør det?