mandag den 9. marts 2015

Børneomvisning på SMK og nye vinkler på kunst


Eske og jeg tilbragte en lang solrig dag (6 stive timer) på Statens Museum for Kunst i børneværkstederne og med børneomvisning og sikken indholdsrig dag.

Først lavede vi paphuse med limpistol med plastvinduer, kunstkort motiver, flamingo og diverse materialer, hvilket der snildt gik to timer med.
Så gik vi på restaurant, hvor vi ventede på børneomvisningen, hvor vi bl.a. skulle finde fabeldyr og andre fantasy lignende figurer.

Børnene fik bl.a. udleveret hver en kikkert, der gjorde det lettere at nærstudere maleriet med "Skt. Mikael med dragen", der stod som sejrherrer over et fabeldyr, der mest af alt lignede en rotte med fugleklør og yver. Eske rakte hånden i vejret og fortalte omviseren: "min far hedder også Mikael", hvilket de voksne syntes var noget så...

Derefter fulgtes vi rundt i samlingen til andre kunstværker. To piger blev sendt ind i et anden rum, hvor de skulle se og siden beskrive en skulptur, som resten af børnegruppen siden skulle prøve at finde.
 
Børnene blev også bedt om at lægge sig under dette værk og fortælle, hvad de syntes det lignede.
At samtalen endte ved "Hodja fra Pjord" på sit flyvende tæppe var kun en dråbe i havet af børnekommentarer. De var meget optagede af at se det fra frøperspektiv.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar