Min nyeste tegning, som nu skal kopieres på plastfolie i en pause på skolebiblioteket har en særlig betydning for mig.
For mange år siden gik jeg den samme tur i skoven ved Skodsborg st. "Bøllemosen" søndag efter søndag. Jeg havde noget at spekulere over. Et sted på ruten går stien op og op indtil man kommer til et fladt sted, hvor bøgeskoven knejser højt mod himlen. Her besluttede jeg, at skoven er min "kirke". Ingen sal er så høj og meningsfuld som dette sted. Jeg føler mig fuldstændigt hjemme her, i et med... bla bla bla.
Træets årringe er fascinerende. Man kan tælle, hvor gammelt træet er. Hvor langt et liv det har haft.
Jeg har haft en livslang betagelse over en scene i TV serien "Rødder", hvor Kunta Kintes far holder sin nyfødte søn op mod himlen en fuldmånenat. Helt nøgen holder han sin søn.
Mange år senere, i 2010, var det min tur til at gøre som Kunta Kintes far, da vores søn blev knæsat i skoven (en anden slags dåb). Vi stod på årringene af det gamle fældede træ i Hareskoven, som nu næsten er rådnet væk. Vi holdt ham (så højt som overarmene tillod) op mod himlen i maj måneds bøgeskov, og alt faldt på plads.
Her blev Eske optaget i vores slægter der, som alle andre slægter, går år og atter år tilbage i tiden og også frem... Halleluja! Jeg håber i stadig er med.
Jeg håber, at min tegning kan blive et flot tryk på forskellige farver papir og måske puder og diverse, men først skal den jo fremkaldes på trykramme med fotoemulsion, min nye ven :)
Sådan ser den så ud, trykrammen. Tørret, belyst og afvasket. Ahhhh.
og sådan kan det se ud, trykt på blåt papir med akrylfarve i kobber. Der er jo 1000 muligheder...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar