Berlin #2 og et stort papir held

Min sidste beretning fra Berlin handler bl.a. om en detalje ved Fernsehturm, som jeg ikke havde hørt før. Tårnet var jo øst Tysklands varemærke eller imponerstok, om man vil, og da det stod færdigt, viste det sig, at når lyset fra solen falder i en bestemt vinkel, spejles lyset i belægningen på kuglen og danner et kors. Det var man ikke helt glad for, så arkitekten arbejdede hård på at fjerne denne uforudsete "detalje" dog uden held. Det morede nogle sig over, og fænomenet blev/bliver kaldt "pavens hævn", for alle de kors man havde fjernet fra byens (landets?) kirker. Kirkerne lod man dog stå. Og tænk om ikke lige netop jeg kom forbi, da korset viste sig.

Jeg var netop på vej fra Nationalmuseet (Deutches historisches museum), hvor jeg havde været, for at mødes med min lille familie der havde været på Teknisk museum, da det skete.

Og Nationalmuseet vil jeg lige fortælle lidt om. De har netop nu en ret interessant fotoudstilling om republikkens selvforståelse eller rettere, det ansigt man ønskede at vise udadtil. To fotografer blev brugt ved flere lejligheder til at dokumentere befolkningens fremgang, arbejdsvilkår, turisme m.m. og dette i farver, som en særlig virkningsfuld pointe.

Forsidebilledet her er fra det katalog jeg købte. Glade mennesker, optimisme, turister fra alverdens lande, fremdrift, ligestilling osv.

Der er noget pudsigt og dragende over denne her slags fortællinger, som er svært at ryste af sig. Med andre ord: propaganda virker, også selv om den var tiltænkt andre mennesker end nutids-mig,  misforstå mig nu ret...

Men så igen, så er det total morsomt at more sig over datidens idé om virkelig lækker mad. Læg mærke til opstillingen og konservesdåserne: (billederne er fra kataloget)

Til sidst vil jeg fortælle om det held der er løbet min vej mht. papir til nye tryk. Jeg drømmer jo om at finde nogle store arkitekttegninger (gamle) eller noget lignende.  Vi er netop vendt hjem fra bedsteforældrenes sommerhus i Løkken. De følger jo også lidt med her, så de spurgte til det papir, jeg går og sukker efter, og om jeg måske kunne bruge nogle ældre søkort fra Grønland, hvor de boede i 36 år, sejlede og kørte hundeslæde og hele butikken. Om jeg kunne? Så nu venter jeg spændt på, at et eksemplar kommer med posten, så jeg kan besigtige det. Men jeg har en stærk formodning om, at det er lige den pære i turbanen, jeg har drømt om. Nøj, hvor jeg glæder mig.

I mellem tiden har jeg forsigtigt skåret siderne ud af "Danske Heltesagn" fra 1901, som jeg forsøger mig med at trykke på. Jeg gik bort fra de danske kriminalsager. Det var en kende for makabert til mig. Så lige nu trykkes der på "Skjold", "Uffe den spage", "Hroar og Helge"-tegninger/tekst og flere til. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg er ude i en dødssynd?! Nå, det får være. Måske der bliver tale om nogle værdigfulde arbejder :)

Da Eske havde soppet lidt i Vesterhavet, byggede vi et snegleslot med tang, muslingeskaller og sten. Vi tullede rundt om værket længe i stilhed og puttede på og tog fra og puttede på. Da vi var trætte af den friske havluft, begav vi os over klitten til sommerhuset, gennem marehalm og sand. Det er en strabadserende omgang, så vi gik bare stille bag hinanden, da Eske pludselig begynder at synge: "Hare Krishna, hare rama, rama rama, Krishna Krishna..." Jeg sendte et "Halleluja" mod guderne og Georg Harrison og nød hvert et sekund med tilbageholdt sprut, der pressede sig på på mine læber.