På den igen og beholdere til maling

Det tager mig et par dage at komme rigtigt ned i gear, når sommerferien begynder, det gør det altså bare. Men så vågner jeg også op til dåd. Nye streger, nye tryk og bedre forhold for husets kaffekopper og krus. Det går nemlig ikke i længden at bruge kaffekopper til opbevaring af akrylmaling. Dvs. det fungerer egentlig meget godt, hvis ikke det var for det faktum, at vi ikke har noget at drikke kaffe og te af andet end dybe tallerkner.
Så min elskede fandt nogle billige plastbeholdere i Tiger, så nu ser det helt professionelt ud... i mine øjne altså.
Og dem er der ikke noget i vejen med, altså, hvis det ikke var for det faktum, at optikeren foreslog skærmbriller, som kan bruges hele tiden. Jeg HAR nemlig haft tiltagende udfordringer med at stille skarp på nært hold. "Hvor gammel er du?" spurgte han diskret. "Eh, jeg er 46 år eller også er jeg 47, det kan jeg faktisk ikke huske: Oktober 67 regne, regne. Jeg tror sgu jeg kun er 46 lidt endnu". Så nu venter jeg på nye 50ér briller, tykt stel, et her-kommer-jeg stel. Lige mig, hvis jeg selv skal sige det.

Fordelen ved sådan en anmassende brille, tænkte jeg, er da at den dækker over de to bekymrings-rynker over næsefløjen. Jamen altså. Der ER aldrig noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Sådan har livet formet sig for mig.