Som barn var det monopol fjernsynets udsendelser af Øst-europæiske, russiske og til dels kinesiske dukke animationer/tegnefilm, der drog mig, og jeg har ofte spekuleret over, hvad det er dukkerne kan, som mennesker/skuespillere ikke kan.
Er det slet og ret fordi, de ikke er mennesker?
Nej, det er ikke det.
Er det fordi, de bevæger sig mere mekanisk/kejtet?
Næ, hvad skulle det være interessant for!
Siden har jeg forsøgt mig med selv at lave dukker. Jeg overvejede sågar at blive dukkefører og lave mit eget omrejsende dukketeater for ikke så længe siden, såmænd.
Nu ved jeg, hvad det er.
Dukkerne har som regel et ret fastlåst udtryk, de er enten neutrale, positive eller negative for nu at holde mig til det overskuelige. De "siger" ikke så pokkers meget.
Det betyder, at deres bevægelser, historien, set-up og lyd skal være så meget mere velovervejet, tydelig og "stram", om man vil.
Og sidst men ikke mindst: publikum har, som med en bog, ret stor fortolknings-ret over følelser og oplevelse. Det er det samme fænomen med en god bog; der er sjældent nogen der helt kan ramme min egen oplevelse af en bog, al den stund at de ikke ER mig.
Jeg anbefaler på det varmeste Puppet Junior Festival i København til og med søndag 15. juni.
http://puppetjunior.dk/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar