lørdag den 26. april 2014

halssnor med papsmykke


I vinter mødtes jeg med min veninde og ex kollega på Louisiana, hvor hun forærede mig denne besynderlige og eventyrlige voksen-billedbog af Helle Vibeke Jensen "BOG NR.1 landskaber". Den lå i en pose og havde om livet en neongrøn snor med et lille papstykke med sort mønster.

Snoren viklede jeg forsigtigt af og tog den instinktivt om halsen...


... så bladrede jeg bogen igennem, overrasket, forundret og inspireret. Jeg tænker stadig over, hvad den vil mig, men snoren vidste jeg hele tiden, hvor jeg havde.

Nu har jeg lavet en række halssnore med pap og motiv. Og ja, neongrøn snor er den halve udsmykning, I know.

Og hun har det ikke fra fremmede, bogkunstneren. Jeg kender ikke hende personligt, men jeg kender hendes far, som var og stadig er kreativ igennem et langt billedkunstlærer liv og nu som pensionist med en coming up udstilling i HK husets kantine i Kbh. Han hænger bl.a. i vores køkken.


Her er halssnorene lidt tættere på. Mine elever kommer altid hen og spørger til den "første" halssnor, når jeg har den på. I første omgang er det vist snoren de fanges ind af...
Jeg har tegnet motivet med Molotov akryltusser og lakeret pappet efterfølgende med vandbaseret lak fra Panduro hobby. Snoren er også fra Panduro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar