lørdag den 26. april 2014

perler på plexiglas og lidt af livet



For 1 år siden, i forbindelse med lærernes lockout, deltog jeg i en perle-aktion på Vesterbro, Kbh.

Lockoutpladen blev mange meter lang og skulle kunne ses på Arbejdermuseet i København.
Mit bidrag er en luftballon med et lille "K 18" stående i et hjørne, hvilket henviser til min nuværende og nye arbejdsplads (efter 17 år på Amager, Kbh.) : kreds 18, hvis du kommer forbi.

MEN perlerne var sjove at "tegne" med, og jeg lavede derfor en 4 pladers hjemme-designet motiv til vores hoveddør, som jeg har været ret spændt på kunne holde til vejrliget på vores breddegrader.

Det har den faktisk gjort.

Efter at pladen var færdig, blev den naturligvis strøget under bagepapir og siden også på bagsiden. Min elskede skar en plexiglas plade til, som jeg limede den på med epoxylim.
Der er ikke faldet en eneste perle af, og den har ikke vredet sig. Blot har der sneget sig lidt snavs ind bag pladen, som jeg ikke kan få ud. Og nu hænger den der så og minder os dagligt om årstidernes skiften.


Og så er jeg netop blevet færdig med et Grønt G til Gitte, som lovet :)


... og det lod sig faktisk gøre, alt i mens to lyshårde drengebørn legede lykkeligt oppe på 1. sal og ikke havde noget at bruge mig til i en times tid. Det er faktisk første gang, jeg har oplevet det her hos os.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar