mandag den 14. april 2014

hjemmetryk debut

Påskeferien er startet med et besøg hos Spektrum i Charlottenlund, hvor jeg har købt fotoemulsion til mit første hjemmetrykkeri (serigrafisk). Og nu er en trykramme sat til tørring i kælderen imens jeg gik oven på og lavede mine første tryk herhjemme med trykrammerne fra serigrafi kurset for nylig. Sikken spænding og også lidt overspænding at løfte trykrammen, überforsigtigt, for at se om det blev vellykket.
Overspændt var jeg, da jeg lavede et førstetryk på et halvdyrt stykke papir og (jeg var blevet advaret) fik al for megen farve igennem polyestervævet ovenpå det første tryk, som lykkedes, arrrrgh!

Jeg var ydermere overeksalteret, da jeg tog en ny trykramme og fortsatte mit forehavende, alt imens jeg glemte, at man relativt hurtigt skal skylle den brugte trykramme og stille til tørring, inden man går i gang med en ny...

Tine altså.

Nå, jeg fik fart på med afvaskning. Stod efterfølgende med sandpapirsfingre og betragtede de nyfødte skabninger med et smil om læberne: "ihh", "åhh", "nej altså" osv.

Nu mangler blot at finde de bedste farvekombinationer med farver og papir. Jeg er p.t. lige så hypnotiseret af koral rød/orange, flouriserende pink og neon grøn som hele nationen, hvilket jeg må finde en kur imod :) What can a woman do?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar